|
Skrevet af Jimmi Linde Kjeldsen
|
|
torsdag den 26. marts 2009 |
|
Sæt allerede kryds i kalenderen nu, for i uge 23 (1. til 6. juni) er der byfest i Mejrup.
Der bliver et væld af aktiviteter såsom det traditionsrige bankospil, Mejrup-løbet, loppemarked og halbal. Derudover er der fællesspisning med efterfølgende korkoncert, ungdomsparty, sponsorsvømning og ølsmagning.
Du kan læse mere i det kommende nummer af NYX eller besøg allerede nu MGUs nye hjemmeside (http://www.mgu.dk), hvor du kan læse alt om Byfesten 2009 og samtidig finde kontaktoplysninger på de fire, friske fyre der står for byfesten.
Har du mod på at blive sponsor for Byfesten 2009, er der også mulighed for det. Læs mere på hjemmesiden eller kontakt Bo oppe i Brugsen.
Glæd dig til seks dage med fart over feltet og lokalt sammenhold når det er bedst!
|
|
Sidst opdateret ( torsdag den 26. marts 2009 )
|